Toftlund MC besøger BMW Motorradwerke i Berlin
Af Peter Kr. Riber
Am Juliusturm 14, 13599 Spandau Berlin er en kendt adresse for mange motorcykel ejere. I særdeleshed mc’ister der holder af de tyske BMW motorcykler. På den adresse i Berliner forstaden Spandau bliver alle (næsten) BMW motorcykler bygget, og sådan har det været siden "BMW Motorrad Werke", i 1936 købte bygningerne af Siemens.
For Poul Astrup og Jan Ahrenkiel, ejere af Toftlund MC, har det gennem mange år været en kilde til glæde og stor fornøjelse, når de har sendt invitationer ud til deres kunder om, at nu er datoen for årets tur til den tyske hovedstad Berlin fastsat - og man kan melde sig til. I lige så mange år har samtlige pladser på turen være besat inden butikken lukkede den dag mailen med informationer om turen blev sendt ud. Og lige så mange gange, har der været oprettet en "venteliste" af kunder der gerne ville med, hvis nogen skulle finde på at springe fra. Med andre ord: Toftlund MC's Berliner tur har været en kæmpe succes lige fra starten.
For syvende gang var jeg med i "servicegruppen". På den første tur i 2009 var jeg bagstopper. Men siden den har jeg været én af de to stifindere eller guider. En opgave jeg finder stor fornøjelse og glæde ved at udfylde. At føre en gruppe motorcykelentusiaster, freaks, bikere eller hvilken betegnelse man måtte ønske at bruge, er en opgave jeg tager alvorligt, fordi jeg ved at deltagernes oplevelse af turen, kan afgøres af ting, som jeg forhåbentlig kan hjælpe med, eller tilføje, således at flest muligt, om ikke alle, får en kæmpe god oplevelse at tage med hjem.
Hvert år starter turen mod Berlin i Toftlund, hvor Randi, Helle og Henriette (døtre af Randi og Jan) sørger for en god og omfattende morgenmad, således at alle har "noget at stå imod med" når de mange kilometer skal trilles i løbet af nogle timer. I år var ingen undtagelse.
Efter alle har drukket kaffe og spist sig mætte, kaldte Poul til samling i værkstedet. Alle retter opmærksomheden på ham, som endnu en gang bød de mange gæster velkommen. Derefter gav Poul ordet til turansvarlig Jørgen Toft. Mange kender ham som "Jønne". Han er den som har arrangeret turen og lavet ruten, herunder lavet aftaler med de hoteller og attraktioner o.l. som skal besøges i løbet af weekenden. Og Jønne er selv guide for en gruppe.
Jønne gennemgik I hovedpunkter weekendens program. Informerede om hvordan gruppen skulle deles i to hold. Forklarede hvordan hver enkelt skal forholde sig i gruppen under kørslen, bl.a. info om at hver chauffør har sin faste plads i kolonnen, og gav, med sigende armbevægelser, flokken den nødvendige viden om kolonnekørsel, således alle kunne komme sikkert frem og tilbage.
Da alle informationer var afleveret, blev flokken delt i 2 hold. Snart efter var alle klar og Jønne startede sin gamle K1’er, med over 500.000 km på tælleren, for at føre hold 1 ud på ruten, som lå på gps’en. Alle bliver bedt om at gøre sig klar på maskinerne, og da alle var linet op, og "bagstopper" havde givet tegn, kørte flokken ud af porten, og rejsen mod Berlin var begyndt for hold 1.
Knap efter første gruppe var forsvundet i det fjerne, var det hold 2, med mig som guide, der skulle have motorerne startet. På mit hold har jeg Jan som ”bagstopper”. Det er rart at have én i flokken, der kan give ”første hjælp” til en motorcykel, hvis der skulle blive behov for indgriben i det mekaniske. Hold 2 forlod Toftlund ca 10 min. efter hold et.
Efter et par timers kørsel gøres der stop. Benene skal strækkes. Nogen (mange) skal tisse. Alle spiser af den medbragte madpakke og drikker en kop kaffe, som giver ny energi. Igen i år var vejret med os. Solen skinnede fra en smuk blå himmel. Varmen gjorde at mange søgte ind i skygge, fordi det varme motorcykeltøj holder ikke kun regn og blæst ude; det holder også varmen inde! I de mails Randi sender ud med info om turen, hedder det bl.a. at man selv skal sørge for madpakke til frokosten lørdag, altså til turen mod Berlin.
Blandt deltagerne på turen i år, var en lille gruppe fra Thyborøn, og de havde, som alle andre, en madpakke med. Men gruppens damer (det må have været damerne!) havde gjort ekstra ud af madpakken, ved bl.a. at krydrede frokosten med dug og servietter, kniv og gaffel.
Frokostpausen blev holdt ved på rasteplads Schakendorf ved Bad Segeberg . Hold 2 når frem til pladsen, inden første gruppe fortsætter deres fremmarch mod Berlin. Derved får alle lejlighed til at ”mødes” og evt. drøfte uforudsete hændelser, ændre planer og lignende.
I år var der ingen ændringer til ruten, men vi fra hold 2 kunne underholde med, at vi ”tabte” et par ekvipager, da vi forlod 7’eren. Men de var ankommet til Schackendorf da vi nåede frem, så ingen der var ingen skade sket.
Lidt anderledes med hold 1. Inden de kunne fortsætte deres tur mod hovedstaden, måtte en chauffør på en fin gul R1100S have eksperthjælp til at ordne et mindre elektrisk problem. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad de fandt ud af, eller hvordan, men ekvipagen kunne fortsætte turen, og da jeg ikke senere i weekenden hørte mere til den "skade", går jeg ud fra de kloge hoveder fik ordnet sagen.
Vores rute til Berlin er ikke den hurtigste eller mest direkte. Vi sørger altid for at der ikke kun er motorvej. Personligt vil jeg helst køre på alt andet end motorvej (undtagen hvis det skal gå stærkt). Når vi planlægger ruten, finder vi derfor nogle landeveje, som vil føre os gennem det tidligere østtyske landskab på en måde, så alle kan se hvor smukt der er. Et karakteristisk træk ved disse landeveje, er de mange træer, der står i rabatterne. De er et levn fra tidligere, hvor trætoppene kunne ”skjule” troppetransporter for fjendens spionfly og satelitter.
Efter 6-7 timers kørsel nåede vi frem til forstaden Falkensee, hvor vi uden besvær fandt hold 1, som havde parkeret i gården til "Hotel Falkensee".
Overordnet set ligner alle hoteller sig selv. Hotel Falkensee er ingen undtagelse. En reception befolket af en receptionist, som tildeler værelser ud fra de ønsker hver enkelt deltager forud havde ytret. D.v.s. nogen havde ønsket at dele værelse med en bestemt. Andre havde ønsket enkeltværelser. Alle fik deres ønsker opfyldte og snart efter var der samling i restaurant "Da Pippo" som lå "to huse videre i retning mod Berlin". Dejlig nemt og bekvemt, idet gå-afstaden gjorde, ingen skulle køre derfra, og vi kunne nyde en øl eller to, uden at skulle tænke på promille-kørsel!
I løbet af kort tid var alle samlede ved tre langborde. Værterne gik rundt og modtog bestillinger på øl. Maden var bestilt som fællesmenu. En kold skummende velskænket fadøl, gør godt efter man har kørt ca 530, fra Toftlund til Falkensee, Berlin.
Som altid er det sådan, at ”hvad der sker på turen til Berlin, bliver i Berlin”. Men jeg vil gerne løfte lidt af sløret og fortælle en enkelt lille detalje! Sagen var nemlig den, at jeg ikke ved hvor længe "vores gæster" holdt ud, denne lørdag sidst i september. Jeg var nemlig ikke blandt dem der blev længst oppe!
Fabriksbesøget foregår om mandagen. Vi ankom lørdag. Og inden mandagen bankede på døren til værelse 108, hvor jeg havde lagt min Schuberth E1 hjelm på sengen, kom søndagen, som blev udfyldt med en udflugt til Spreewald.
Spreewald er et ca 100 kvadratkilometer stort område med mangfoldige forgreninger af floden Spree, udbygget med et utal af kanaler, beliggende vest for byen Cottbus i delstaten Brandenburg, et par timers kørsel syd for Berlin. Endnu en gang blev gruppen delt op i to hold, og ført gennem efterårsfarvede skove, ad snoede småveje til Lübbenau, hvor Torsten Krex ventede os for at give os en spændende kanalrundfart.
Inden afgang mod Lübbenau skulle hotellets flotte og velassorterede morgenbuffet ses og ikke mindst, nydes. Eftersom turen til Spreewald var estimeret til at tage ca 3 timer, var morgenbordet dækket op fra kl. 06, hvor også de første morgenfriske mødte frem. Den forholdsvis lille morgenmadssal var ikke stor nok til at samtlige 30 deltagere på turen, kunne sidde i lokalet samtidigt, og nogle måtte finde et bord i forhallen, ved receptionen. Men denne lille detalje blev godtaget med højt humør.
Inden afgang til dagens udflugt, kaldte Jønne forsamlingen sammen i gården. Tiden var inde til afgang, men for at alle skulle vide hvad de kunne se frem mod, og glæde sig til, forklarede Jønne om målet for turen. Herunder kom han ind på Spreewalds lange tradition for at udnytte floden Spree, og sørge for at udbygge vandvejene med kanaler og grøfter.
For at komme rundt i området anvendes almindeligvis pramme, en fladbundet båd som styres af en person, som stående i bagenden, stager båden frem til bestemmelsesstedet. Området er kun i begrænset omfang tilgængeligt for motoriserede køretøjer med hjul.
Spreewald er berømmet for deres syltede agurker. Enhver derboende bondekone sylter efter gamle opskrifter og sælger sine varer til turister, fra boder i byerne. Efterhånden er der sideløbende opstået en industri, hvor bønderne leverer agurker o.a. frugter og grøntsager til fabrikker, som masseproducerer og sælger med kvalitetsmærket "Spreewald" på etiketten.
En lille gruppe gæster (gæt selv hvor de mon kommer fra?) havde sørget for, hvad de mente var passende snacks til sejlturen. De havde medbragt tørfisk, som de med smil på læben, delte gavmildt ud af.
Hele søndagen var bestemt for turen til Spreewald og sejladsen i prammen. Efter 4 - 5 timer i prammen, med indlagt frokost og underholdning af lokale i forbindelse med Halloween, vendte flokken tilbage til Falkensee. Aftenen gik med hygge omkring aftensmad og snak ved de forskellige borde.
Mandagen fulgte lige efter søndagen, og hvor søndagen havde krævet en køretur på omkr. 3 timer for at nå frem, skulle gruppen kun køre 8 km for at være fremme ved BMW Motorradwerke på Am Juliusturm i Postdam. Vejen til fabrikken, gik ligeud de første 6 km. Dejligt bekvemt og nemt. Derefter skulle gruppen, som nu var delt op i fem hold, for at ingen skulle kunne forsvinde i den intense mandagstrafik, køre 'lige over' en lysreguleret rundkørsel”, som med sine mange spor, gav mulighed for at man kunne komme i et forkerte spor, uden mulighed for at skifte, og derved køre forkert.
En mærkbar forventningens glæde og interesse for dagens højdepunkt, spredte sig hastigt i gården, medens alle gjorde klar til at køre turen ind mod centrum. Berlin har det som mange andre større byer, den sover aldrig. Specielt mandag morgen er der en meget tæt trafik, inden alle, der har noget at gøre i storbyen, er kommet frem til hver sin arbejdsplads.
At køre ud fra hotellet for at komme i den rigtige retning, var nemt. At følge de øvrige trafikanter ind mod storbyen, var heller ikke svært. Ikke mindst fordi rækken af biler bevægede sig meget langsomt.
En enkelt lille episode afstedkom, at én ekvipage måtte have sin ene sidetaske bundet fast til motorcyklen. Skaden var ikke stor, men det er altid ærgerligt når en motorcykel lægger sig på siden, med skrammer, ridser og defekter som synlig resultat. Uheldet blev dog klaret og snart var alle igen på vej..
Med vanlig god timing var alle opmarcheret foran BMW Werk 3.1 Tor 1, som er hovedporten ind til de Hellige Haller, fabriksområdet. Ventetiden ved porten benyttede Poul til at holde en lille tale, hvori han redegjorde for besøget og turen hjem.
Til aftalt tid (tysk punktlighed) kom dagens guide, Peer Grosse-Siestrup, ud af porten for at hente os. I samlet flok drev vi langsomt gennem porten og ind til et flot mødelokale, hvor vi blev budt hjerteligt velkommen. I forhallen er mange af modellerne udstillet, og det er tilladt at sætte sig op på motorcyklerne, så man kan drømme sig ud på de store veje under Gudernes høje himmel.
Inden Peer Grosse-Siestrup førte gruppen rundt i hallerne, introducerede han BMW Motrorradwerke med tal og grafer, som med al ønskelig tydelighed, afslører at BMW motorcykelsalget klarer sig godt på verdensbasis, når det gælder motorcykler over 500 kubik.
I mødelokalet slutter fotograferingen. Det er ikke tilladt at medtage kamera på rundvisningen på fabrikken, ligesom man heller ikke må bruge mobiltelefon. Hvis en ansat ser et kamera eller en mobiltelefon el. lignende, bliver rundvisningen straks afsluttet og man bliver bortvist. Grunden hertil er nærliggende. Jeg gætter på man bliver betragtet som industrispion, hvis man bliver opdaget i at lave fotos. Rundvisningen varer et par timer. Fabrikken er stor, og man kommer rundt i mange hjørner.
Efter en spændende indføring i BMW Motorradwerkes univers med foredrag og rundvisning, er det officielle program for Toftlund MC's Berliner tur slut. Nogen af gæsterne udvider turen med endnu nogle dage i Berlin. Andre kører ad omveje mod hjemmet, medens den største gruppe kører direkte hjem. Jeg var én af dem der foretrak den hurtige og direkte vej hjem. Altså ind og tanke noget benzin, og ud på motorvejen, som gjorde det muligt (læs lovligt), i løbet af godt 6 timer køre de knap 600 km, der er mellem BMW Motorradwerke i Spandau og mit hjem i VestJylland.
På trods af, eller nok rettere, fordi jeg nu har været med på denne tur i alt 7 gange, har jeg spurgt Poul og Jan om at få min "kontrakt" forlænget. Udover at komme til Berlin en gang om året, eller ihvertfald tæt på tysklands hovedstad, er turen en dejlig oplevelse og en herlig fornøjelse at køre, fordi alle gæsterne er glade og forventningsfulde. Nogen har været med på tidligere ture (hvilket må indikere, at andre end jeg, har haft en god oplevelse.
Jeg vil sige tak til Poul og Jan fra Toftlund MC for en vidunderfuld tur. I siger bare til, så er jeg klar til næste gang.